Træmænd blev dannet i 2020 i Viborg og består af: Morten Pedersen (vokal, guitar), Anders Kristensen (trommer), Andreas Thomasen (bas), Anders Peder Riisager Holst (keyboards) og Frederik Thaysen (guitar).
Musikken er dansksproget og bevæger sig i et poppet og eftertænksomt univers med fokus på tekst og stemning. Bandets lyd er inspireret af både danske og internationale navne som Jonah Blacksmith, The 1975 og Bon Iver.
Debutsinglen Tag Tiden Tilbage udkom i maj 2022. I januar 2023 fulgte singlen Neonlys, som opnåede fast rotation på DR P5. December samme år udkom EP’en Stiv Som Et Bræt.
I februar 2025 udgav Træmænd deres første album Nat bli’r til dag på Popgun Records. Albummet er skrevet, indspillet og mixet af bandet selv og kredser tematisk om hverdagsliv, relationer og forandringer.
Første single fra albummet, Fregner, har fået omfattende airplay og været i fast rotation på DR P5. Ensomme Nætter blev udgivet 16 maj som anden single fra debutalbummet.
🎵 Spotify | 📘 Facebook | 📷 Instagram 📅 Tourplan